Kronprins Frederik vil repræsentere det danske kongehus, når Nelson Mandela skal begraves.

Det oplyser kommunikationschef for kongehuset Lene Balleby.

 

Kronprinsen har mødt Nelson Mandela ved flere lejligheder.

 

Første gang da han sammen med dronning Margrethe og prins Henrik deltog i statsbesøget i Sydafrika i 1996, hvor Nelson Mandela fik overrakt Elefantordenen af dronning Margrethe.

Kronprins Frederik mødte også Nelson Mandela i 1999, da Mandela som sydafrikansk præsident besøgte Danmark i to dage.

 

Margrethe kondolerer
Dronning Margrethe har tidligere i dag sendt et kondolencebrev til den sydafrikanske præsident, Jakob Zuma. I brevet udtrykker dronningen sin medfølelse med det sydafrikanske folk og med Mandelas familie.

 

Nelson Mandela vil blive begravet i sin barndomsby, Qunu, søndag 15. december. Indtil Sydafrikas tidligere præsident stedes til hvile, vil han ligge lit de parade i regeringsbygningen i Pretoria.